Ja, Joy var en tough act to follow…
Uanset hvor elendig og uoplagt man nogen gange føler sig, så er det altså sandt, hvad William Faulkner – måske noget overlegent – bedyrede:
“Jeg skriver kun, når inspirationen rammer. Heldigvis rammer den klokken ni hver morgen.”
Der er altid noget inspiration at tage fat i – om ikke andet, så ens egen uoplagthed eller sortsyn. Og man skylder faktisk sig selv at sætte sig til bords og gå i gang.
Indtil nu har det ikke svigtet mig – der kommer altid noget på papiret.
Læs evt mere om tegningen på min Patreon-konto her:
Tove Marika Jansson (født 9. august 1914, død 27. juni 2001[1]) var en finlandssvensk forfatter, maler og tegner, voksede op i Helsinki som ældste barn af tegneren Signe Hammersten Jansson og billedhuggeren Viktor Jansson.[1][2]
Hun var uddannet maler og tegner og arbejdede bl.a. som illustrator. Hun udgav allerede i 1945 sin første bog, som introducerer den verden, som mumitroldene lever i. Men mumitroldene selv blev først introduceret i den anden bog, Kometjakten, fra 1946. Herefter er de et gennemgående tema i de fleste af hendes bøger. Det egentlige gennembrud blev med Trollkarlens Hatt fra 1948, som gjorde hende kendt i en lang række lande. Hun er nu oversat til 34 sprog, herunder dansk, og hun har også lavet billedbøger og tegneserier.
Tove Jansson har vundet adskillige priser, bl.a. H.C. Andersen-medaljen 1966, Selma Lagerlöfs litteraturpris 1993, Finlandspriset 1993 og Svenska Akademiens Stora Pris 1994 og mange flere.
Fra Wikipedia
Hvor ville jeg dog gerne ha’ truffet dig – om ikke andet, så bare for at blive så ekstremt star struck, at det slet ikke er til at fatte!
Min søn har i skolen sagt “Wallah” (i den bedste mening) og i den forbindelse blevet skældt ud og bedt om at sige undskyld.
Kan nogen forklare mig, hvad det er han skal undskylde for???
Ahmen altså! Det dersens NAZIKORT, det ryger da også på bordet i tide og i utide!
Jeg må lære at håndtere afslag lidt bedre …
Var med yngsten til kamp i weekenden…