Kaj Svarres Legat!

Tegneserie, Tegning
Kaj Svarres Legat!

Tusind tak til verdens bedste Danske Bladtegnere for Kaj Svarres Legat! Jeg er meget benovet, begejstret og beæret over at modtage det! 

Jeg modtog Kaj Svarres Legat under fejringen af Bladtegnernes 90 års fødselsdag på Storm P Museet i lørdags og blev fuldstændig blæst bagover af kærlighed.

Tusind tak igen-igen!

Jeg er helt vildt beæret, for se lige nogle af dem, der indtil nu har modtaget legatet:
Kurt Westergaard, Lars Andersen, Peder Bundgaard, Holger Philipsen, Niels Bo Bojesen, Franz Füchsel, Per Marquard Otzen, Lars Refn, Lena Nicolajsen, Erik Petri, Stine Spedtsberg Spedsbjerg, Ingo Milton, Bob Katzenelson, Adam O, Kamilla Wichmann, Roald Als, Jørn Villumsen og mange andre fantastiske bladtegnere!

Tak til Erik Petri og resten af bestyrelsen af Danske Bladtegnere for prisen. Jeg er målløs og glad!

Ang. den stigende antisemitisme…

Kommentar, Tegneserie, Tegning
jødedom
Israel
antisemitisme
fuck jer

Siden den seneste optrapning af konflikten mellem Israel og Gaza er der sket en markant stigning af antisemitiske episoder – også herhjemme.

Mange af episoderne er foregået online, men der er også eksempler med dødstrusler og tilråb på gaden – og tilfælde af hærværk mod et privat hjem og Holocaust-monumenter.

Er folk blevet sindssyge? Gået i et frenzy-mode, hvor de bare bider vildt omkring sig, fordi – someone gotta pay?

Jeg overvejede af udskifte “fuck” med “skam” på tegningen, men nej – jeg mener sgu fuck!!!

Whatabout, whatabout, whatabout – Israel under terrorangreb

Kommentar, Non sequitur, Tegning
Israel
Terror
Hamas

Jeg er træt af den her What-aboutism, der følger enhver debat om Hamas’s angreb på Israel: Israel har selv været ude om det med deres besættelse af Vestbredden og Gaza, hvad med alle de palæstinensere der har måtte ofre liv og førlighed for Israels aggression, hvad laver de overhovedet i Palæstina?

Jeg er på ingen måde enig i Israels brutale fremfærd og den voldelige og nederdrægtige besættelse af Palæstina, men international humanitær lov er klar: Alle krigende parter har en forpligtelse til at passe på civilbefolkningen og civile mål under kamphandlinger. OG IKKE BRUGE DEM SOM MÅL!

I bedste fald har Hamas nu bevist, at de ikke er et HAK bedre end Israel, og i værste fald, at er de en flok afstumpede barbarer, hvis mål kynisk helliger midlet.

PS: De seneste officielle tal lyder nu på at mere end 900 israelere er blevet dræbt i aktionen.

Ytringsfrihed 01

Kommentar, Satire, Tegneserie, Tegning
ytringsfrihed
blasfemiparagraf
Koranlov

Regeringens blasfemiparagraf kan få store konsekvenser for alle, der ønsker at stille sig kritisk overfor toxisk religiøsitet. Men ytringsfriheden gælder også dem man selv er rygende uenige med – den går begge veje. Med denne lovs vedtagelse kan en masse kunst – deriblandt Lars von Triers Antichrist og The Exorcist blive forbudt og Iranske kvinder som Firoozeh Bazrafkan må ikke længere demonstrere mod det misogyne præstestyret, hvis loven går igennem.

Hvilken art er mon den næste til at uddø?

Kommentar, Non sequitur, Satire, Tegning
AI

Der er noget sært modsætningsfuldt og samtidig profetist i at bede en AI om at tegne et fortidsuhyre, der jager søde (men sindssygt mishandlede og inhumane) børn i et museum.
Stop lige op engang, dyrk billedet et øjeblik og mærk så de små hår rejse sig i nakken…
Tak til Knuthenborg Dyrepark for at skabe denne rædsel – mit liv ville ikke være det samme uden den 😀

Pandoras æske…

Satire, Tegning
AI
Pandoras æske
box
Kunstig intelligens

AI kommer vi bare ikke uden om. Punktum.
De er her og der vil kun komme flere til.
Og mand! hvor de cruncher tal, tekster og billeder til den helt store guldmedalje!
Morgendagen ser lovende ud – og du kommer ikke til at røre en finger i fremtiden. Bare læn dig tilbage og nyd livet.

… Hvis altså ikke dit job bliver overtaget af AI’erne, for så bliver du sgu’ nok nødt til at indstille dig på, at skulle finde noget andet at lave.

Flere kommentarer om AI her.