I en post-karantænetid er køen foran Nettos flaskeautomat vor tids gabestok. Man håber bare på, at ikke at løbe ind i nogen der perifært kender en…
Folk forstår bare ikke, at tomme flasker altså er en smart måde at holde styr på dagene på. Lidt ligesom når de skærer et hak i en pind i “Alene i Vildmarken,” ikke?
Den lå sådan set lige for højrebenet 😀
Så er man på gaden igen efter sin personlige coronakrise, blot for at opdage at man ikke aner hvad tøj, man tager på derude i det virkelige udenfor! Er det koldt? Varmt? Blæsende? Jamen for pokker – hvilken årstid er det overhovedet??? Og hvad er det? Er bukser med svaj kommet på mode igen?
Jeg går op og lægger mig!
Føler mig som en genudsat odder i en alt for kold, jysk å…
Corona tog livet af boghandlerkæden Arnold Busck. Helt enkelt.
Det er lidt ligesom, hvis en fjern grandonkel – som man egentligt altid godt har kunnet li’, men aldrig rigtig fået snakket ordentligt med – pludselig går hen og dør…
Jeg har købt rigtig mange ting: bøger, penne, lommebøger og blokke hos Arnold Busck, men jeg har aldrig – blot et øjeblik – så meget som overvejet tanken om, at boghandlen en dag ikke længere ville ligge der og flyde promiskuøst midt på Købmagergade. Jeg mener – for pokker da: Det er først NU jeg har lært at stave til Arnold Busck!
En stor Monsieur med et svageligt helbred, skulle det vise sig ?
Tak fordi du var her Arnold Busck. Det var hyggeligt.
DR skiver om det her!
…
og 5. At det ville have været pokkers svært at få tingene til at hænge sammen uden muligheden for at “handle ind” online – til trods for søde venner og virkelig coole naboer.
Corona: Gaven, der bare bliver ved at gi’…
-Hvad læser du så for tiden…?
-Mig? Nåe, den her bog? Det er bare noget Dokumenhorror. Mangler lidt struktur og realisme, synes jeg, men ellers ganske spændende…
Det bliver de mindste, der først slippes ud i samfundet igen.