Sådan er verden bare nogen gange lidt træls…
Nogle dage er bare mere… nederen… end andre.
Valentins dag tager mig altid på sengen!!!
AI giver én præcis, hvad man gerne vil have. Og ovenikøbet uden at man selv skal gøre en større indsats fot det – og samtidig er man fuldstændig skyldfri, da det jo ikke er en selv, der har ført blyanten. Man skriver bare sin tekst (prompt’en) i det dertil indrettede tekstfelt – og POUF! Ånden i flasken har opfyldt dit ønske!
What’s not to like?
Altså lige med undtagelse af, at os, der til dagligt arbejder med tegning (og den intelligens vi nu er blevet udstyret med) rent faktisk har en ide med og øje for hvad det er billeder kan…
FANDENS! Så kom jeg alligevel til at lyde som en sur, gammel nar! Jeeez!
Man siger at man bliver klogere med alderen – at man lærer sig selv bedre at kende. Og det er helt korrekt.
Jeg er f.eks. i årenes løb blevet klar over, at der er op til flere gennemgående træk hos mig, der bare ikke ligesådan lader sig forandre.
Et er f.eks. min manglende evne til at aflevere NOGET SOM HELST før tops 5 minutter inden en deadline. Det gjaldt i 1988 såvel som det gælder i dag.
Måske handler det om min evne til at overspringshandle?
F.eks. kan jeg være i gang med en meget vigtig opgave – altså en VIRKELIG vigtig opgave – Det kunne f.eks. være at at skrive en ansøgning til Statens Kunstfond – men så bliver man pludselig spontant inspireret, og så bruger man sørme lige en time til halvanden på at lave en lille, sjov tegneserie (En af dem man selv synes rammer kernen i livet lige i røveren, du ved!) til et website, kun en lille flok (søde) mennesker nogensinde ser, i stedet for rent faktisk at skrive den forpu… øhhh.
…
Øhm, jeg må hellere slutte – jeg har noget jeg skal lave færdigt…
Knus herfra!
Jon
Dette indlæg findes også på www.patreon.com/skraentskov – kig forbi Patreon, hvis du synes det kunne være hyggeligt at sponsorere mine streger og modtage downloads, merchandise etc for en dalers penge en gang om måneden 🙂
Masser af muligheder for at få nye oplevelser på årets Bogforum – ikke mindst muligheden for at gå fuldstændig sukkerkold i sin søgen efter en madbod, der ikke har en 50 meter lang kø foran sig…
Jeg har været på Fyn hele efterårsferien, så alt Inktober-relateret indhold jeg har gidet uploade, har jeg gjort via min telefon til Instagram 😀
Det blev desuden lidt sporadisk, men lidt skal altså også have ret!
Inktober dag 16: Fowl
Dag 17: Salty
Dag 18: Scrape (your shoes off before ENTERING, you… YOKEL!!!)
Dag 19: Var ret ligeglad med dagens prompt.
Til gengæld var det lidt køligt, så tak for MERDE, Putin-Putain!
Dag 20: Ponytail (NOT)! Det blev en nisse og en trold i stedet!
Dag 21: Bad dog
Dag 22: Heist (Heller ikke – jeg for vild i stedet!)
Dag 25: Tempting
Og så til sidst (og egentlig ret sent, indrømmet – men jeg vidste ikke egentligt ikke i begyndelsen om jeg gad følge den) kommer her så årets Inktober-prompt, som Jake Parker synes den skal være:
Læs evt. mere om mine tidligere oplæg her og om Inktoberudfordring her.
Dagen Inktober-ord er Scurry!
Midjourney og AI vinder! Vi tegnere er færdige. Slået ud i kvartfinalen. Adjø!
Eller er vi…?
Kl. var ca. 22:30 da Deutche Bahn-manden sagde, at nattoget fra München var blevet aflyst(!) men at jeg muligvis kunne nå et andet fra Salzburg(!!) kl. 01:30(!!!) Og at toget til Salzburg afgik fra perron 8 om 3 minutter(!!!!)
Man trænger ikke for alvor til ferie, før man er færdig med at pakke…
Netmediet Føljeton har fået en ny visuel medarbejder på redaktionen. Det er en bladtegner-robot og den er – hold nu fast! – rent faktisk BILLIGERE end den gammeldags slags 😍😍😍
Og den er op til 160% sjovere!!!
Læs artiklen her.
Kom hjem fra en tur til Tampere, Finland, og gik umiddelbart efter i gang med et selvstudie i de enkelte elementer i influenza, pådraget i eller omkring Finland. Altså Finfluenza.
Når en sætning fra et radioprogram sætter sig på tværs i min tuschpen…
“Finder vi noget i historien vi kan bruge til noget…”
“Summertime,
and oversleeping is easy
Hours are jumpin’
and confusion is high…”
I dag er det så en måned siden Rusland invaderede Ukraine – og gik i stå!
Men hvad så nu?
Jeg er stadig utrolig påvirket af invasionen af Ukraine. Ikke mindst udsigten til, hvad den 60 km lange militærkonvoj med tropper, artilleri og kampvogne, der time for time nærmer sig Kiev, vil forårsage for de tilbageblevne ukrainere. Hvad Putin har tiltænkt byen, kan man kun gætte om, men hvis vi kigger på den russiske fremfærd i både Tjetjenien og Syrien, kommer det til at betyde store menneskelige tab, kaos og tragedier uden lige…
Det er så svært at se på den katastrofe der udspiller sig for vores øjne, og det eneste jeg kan gøre som tegner er, at prøve at gøre lidt grin med det – for det er alt jeg kan gøre. Måske er det usmageligt, og hvis det er, beklager jeg. Det er et spørgsmål om afmagt. 🙁
Q: “Hvorfor arbejder du egentlig som freelancer og ikke som fastansat tegner et eller andet sted?”
A: “Godt spørgsmål. Der er jo ellers masser af jobs derude…”