Ukraine – del 3

Ukraine vodka
kaviar
caviar
Rusland Krig 
Boycot

Jeg er stadig utrolig påvirket af invasionen af Ukraine. Ikke mindst udsigten til, hvad den 60 km lange militærkonvoj med tropper, artilleri og kampvogne, der time for time nærmer sig Kiev, vil forårsage for de tilbageblevne ukrainere. Hvad Putin har tiltænkt byen, kan man kun gætte om, men hvis vi kigger på den russiske fremfærd i både Tjetjenien og Syrien, kommer det til at betyde store menneskelige tab, kaos og tragedier uden lige…

Det er så svært at se på den katastrofe der udspiller sig for vores øjne, og det eneste jeg kan gøre som tegner er, at prøve at gøre lidt grin med det – for det er alt jeg kan gøre. Måske er det usmageligt, og hvis det er, beklager jeg. Det er et spørgsmål om afmagt. 🙁

Ukraine – del 2

Ukraine #standwithUkraine

Den russiske invasion af Ukraine fylder så utroligt meget – både på medierne og på det følelsesmæssige plan. Man stirrer på det med en småpervers blanding at fascination og uvirkelighed, uden alligevel rigtigt at kunne tage det ind… Stakkels Ukraine.

Stakkels, stakkels Ukraine…

Ukraine, stakkels ukraine, russia, rusland, invation

Sikke en frygtelig dag, som vi bare sad og ventede på skulle komme. For det vidste vi jo godt den gjorde. Som at se et trafikuheld i slowmotion. Et kolo-enormt stort trafikuheld. Med kampvogne, soldater, fodgængere, granatoprevne køkkenhaver, huse i ruiner og halv- og helautomatiske våbensystemer…

Stakkels Ukraine…

Stakkels, stakkels Ukraine…

Denne side bruger cookies. Fortsætter du ind på denne side side, accepterer du også brugen af cookies.