Koranloven: Forbud og hovedbrud…

Kommentar, Satire, Tegneserie
Koranlov
Koranloven 
Ytringsfrihed
Demonstration for ytringsfriheden
2023

Man skal holde tungen lige i munden for matematikken går ikke heeeelt op…


Husk for øvrigt:
Demonstration for YtringsfrihedenOnsdag d. 4/10 kl. 16 på Christiansborg Slotsplads.

Med “Demonstration for Ytringsfriheden” udtrykkes modstand mod regeringens forslag om at kriminalisere ‘utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund’.

Regeringens forslag er alt andet end det lovede “kirurgisk præcise indgreb” – det er derimod demokratisk undergravende og et direkte øksehug ind i den danske ytringsfrihed.

Selvom arrangørerne (VU og Radikal Ungdom) tror de begge på et samfund med videst mulig ytringsfrihed og det demonstreres der for onsdag d. 4/10 kl. 16 på Christiansborg Slotsplads. Det er altså en apolitisk manifestation.

Modstanderne af loven dækker faktisk hele det politiske spektrum fra højre til venstre, samt alle kunstnerforeningerne (Dansk kunstnerråd). Amnesty International, Justitia, Danske tegneserieskabere, Danske Bladtegnere, En god bunke af danske kunstnere og forfattere, politiforbundet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Advokatrådet og mange, mange andre er allerede på barrikaderne imod lovforslaget.

Læs mere her:
https://www.facebook.com/events/3601256493497288/

Ytringsfrihed 01

Kommentar, Satire, Tegneserie, Tegning
ytringsfrihed
blasfemiparagraf
Koranlov

Regeringens blasfemiparagraf kan få store konsekvenser for alle, der ønsker at stille sig kritisk overfor toxisk religiøsitet. Men ytringsfriheden gælder også dem man selv er rygende uenige med – den går begge veje. Med denne lovs vedtagelse kan en masse kunst – deriblandt Lars von Triers Antichrist og The Exorcist blive forbudt og Iranske kvinder som Firoozeh Bazrafkan må ikke længere demonstrere mod det misogyne præstestyret, hvis loven går igennem.

Hvilken art er mon den næste til at uddø?

Kommentar, Non sequitur, Satire, Tegning
AI

Der er noget sært modsætningsfuldt og samtidig profetist i at bede en AI om at tegne et fortidsuhyre, der jager søde (men sindssygt mishandlede og inhumane) børn i et museum.
Stop lige op engang, dyrk billedet et øjeblik og mærk så de små hår rejse sig i nakken…
Tak til Knuthenborg Dyrepark for at skabe denne rædsel – mit liv ville ikke være det samme uden den 😀

Pandoras æske…

Satire, Tegning
AI
Pandoras æske
box
Kunstig intelligens

AI kommer vi bare ikke uden om. Punktum.
De er her og der vil kun komme flere til.
Og mand! hvor de cruncher tal, tekster og billeder til den helt store guldmedalje!
Morgendagen ser lovende ud – og du kommer ikke til at røre en finger i fremtiden. Bare læn dig tilbage og nyd livet.

… Hvis altså ikke dit job bliver overtaget af AI’erne, for så bliver du sgu’ nok nødt til at indstille dig på, at skulle finde noget andet at lave.

Flere kommentarer om AI her.

Når Journalisten bruger uorganiserede tegnere…

Kommentar, Satire, Tegning
Journalisten
Danske Bladtegnere
Nisse
potte
klatrenisse

Klatrenisse til danske Bladtegneres juleudstilling.

Når Dansk Journalistforbund (som Danske Bladtegnere er en del af) på den ene side lader som om, de er her for andet end medlemmernes i forvejen dyre medlemskab, i samme åndedrag lader sit fagblad Journalisten bruge uorganiserede tegnere…

You can call me AI…

Satire, Tegneserie, Tegning
AI
Kunstig intelligens
Kunst
Midjourney
DALL-E

Diskussionen om AI’en som konkurrent til den hårdtarbejdende kunstner er igen på tapetet – denne gang i DR2s kulturprogram: Kulturelt (som kan ses her). Jeg anbefaler helt klart at se det, selvom jeg måske nok synes de skøjter lige lovlig let hen over nogle af de mere konkrete emner, såsom den indvirkning det vil få på f.eks. kunstneres indtjeningsmuligheder og deres ophavsret…

OG så skal jeg i samme åndedrag huske at gøre opmærksom på, at jeg under årets BogForum vil deltage i en paneldiskussion sammen med Rie Skovgaard om AI og illustration, sat i værk af Dansk Forfatterforening.

Den vil foregå fredag den 4. november kl 14.40 på scene på stand C4-005 som er placeret lige ved Bellascenen.

Satire…

Satire, Tegneserie, Tegning
satire
Kulturmødet Mors
Destilleret - Essensen af bladtegning

Trods sit åbenlyse talent, modtog Oscar ikke specielt gode karakterer i faget billedkunst…

Jeg tegnede denne i går til den kommende bladtegnerudstilling på årets Kulturmødet Mors. Jeg havde egentligt ikke regnet med at bidrage med andet end et udvalg af, hvad jeg ellers har lavet af kommenterende tegninger det sidste års tid, da jeg er sindssygt ophængt med arbejde her efter ferien, meeeeen jeg følte, at siden jeg endnu ikke var gået i seng, og der stadig var en halvanden time til deadline (teknisk set er det jo midnat), kunne jeg jo lissågodt se om jeg ikke kunne finde på noget…

Stikordet var Destilleret – Essensen af bladtegning. Og det her er for mig, hvad bladtegning og satire egentlig handler om: at udstille autoriteter ☺️