Intermezzo fra Inktober: Flashback til 1989 da Chernobyl sprang i luften: Fortnite er nede, og ingen ved hvornår det går online igen…

Beklager jeg ikke har haft tid til at lægge nyt indhold op på min blog her.

Jeg er netop hjemvendt efter utrolig tur til Mexico City for Danske Bladtegnere sammen med Erik Petri til en lokal Satiretegningsfestival, La Línea de Fuego, arrangeret af Cartónclub. Udover at deltage i paneldiskussioner, holdt Erik en workshop om faglig organisering og fagets udfordringer i fremtiden, og jeg en præsentation af Satiremagasinet Spot og hvordan vi arbejder med det redaktionelle indhold.
Jeg takker for en sjælden mulighed for at møde virkeligt dygtige kollegaer, tilegne mig nye synsvinkler, blive inspireret og forhåbentligt blive en meget, meget bedre tegner. Muchas Gracias!

MAD Magazine lukker ned efter 67 år som et af verdens ledende satire og crazy-komik magasiner, proppet med indhold leveret af folk som Don Martin, Sergio Aragonés, Al Jaffee, Jack Davis, Mort Drucker og Wally Wood, for bare lige at nævne nogle af de fantastiske notabiliteter, der måned efter måned bidrog til bladet.

Tiderne er måske nok løbet fra bladet, hvor komikere og satirefolk i dag i stadig højere grad bruger nettet og TV som afsæt for skarpe pointer, men samtidig har angsten for at træde folk over tæerne for alvor vundet fodfæste i især USA (som senest da New York Times droppede helt at bringe satiretegninger i avisen grundet en tegning af Patrick Chappatte, hvor Trump og Benjamin Netanyahu var i spil. Læs evt. mere her.)

Jeg indrømmer, at det også er nogle år siden jeg selv har købt bladet – Jeg købte trofast den danske version, da det udkom herhjemme – men da jeg ikke for alvor var 100% up to date med, hvad der foregik på den anden side af atlanten, gik mange af de amerikanske pointer hen over hovedet på mig, og jeg købte sidenhen kun sporadisk US versionen.

Når DET så er sagt, har jeg sjældent læst et nummer, der ikke på den ene eller den anden måde, satte tankerne i gang hos mig. Om det var det groteske, det stupide eller det geniale i indslagene, så var der altid noget at tage fat i med MAD og jeg kommer i hvert fald til at savne bladet.

Hvil i generel ufred og ballade, MAD.

Og så lige et afsluttende ord fra Patrick Chappatte:

Link til MADs hjemmeside.

En af de happenings vi lavede på årets folkemøde var at tilbyde at tegne de fremmødte. Det viste sig, at det ikke kun var mig, der var laaaangt udenfor min comfortzone.
En kvinde kiggede f.eks. lettere sørgmodigt på det portræt jeg lige havde tegnet og sukkede: “Sådan ser jeg altså ikke ud! Her ligner jeg jo min mor!”