Det er altid en fornøjelse at opleve hvor søde og ordentlige børn kan være, til trods for at deres forældre er fuldblods idioter…
AI kommer vi bare ikke uden om. Punktum.
De er her og der vil kun komme flere til.
Og mand! hvor de cruncher tal, tekster og billeder til den helt store guldmedalje!
Morgendagen ser lovende ud – og du kommer ikke til at røre en finger i fremtiden. Bare læn dig tilbage og nyd livet.
… Hvis altså ikke dit job bliver overtaget af AI’erne, for så bliver du sgu’ nok nødt til at indstille dig på, at skulle finde noget andet at lave.
Flere kommentarer om AI her.
Sen sne!
Sådan er verden bare nogen gange lidt træls…
Nogle dage er bare mere… nederen… end andre.
Jeg er åbenbart seriøst udfordret mht. til min impulskontrol…
Valentins dag tager mig altid på sengen!!!
AI giver én præcis, hvad man gerne vil have. Og ovenikøbet uden at man selv skal gøre en større indsats fot det – og samtidig er man fuldstændig skyldfri, da det jo ikke er en selv, der har ført blyanten. Man skriver bare sin tekst (prompt’en) i det dertil indrettede tekstfelt – og POUF! Ånden i flasken har opfyldt dit ønske!
What’s not to like?
Altså lige med undtagelse af, at os, der til dagligt arbejder med tegning (og den intelligens vi nu er blevet udstyret med) rent faktisk har en ide med og øje for hvad det er billeder kan…
FANDENS! Så kom jeg alligevel til at lyde som en sur, gammel nar! Jeeez!
Man siger at man bliver klogere med alderen – at man lærer sig selv bedre at kende. Og det er helt korrekt.
Jeg er f.eks. i årenes løb blevet klar over, at der er op til flere gennemgående træk hos mig, der bare ikke ligesådan lader sig forandre.
Et er f.eks. min manglende evne til at aflevere NOGET SOM HELST før tops 5 minutter inden en deadline. Det gjaldt i 1988 såvel som det gælder i dag.
Måske handler det om min evne til at overspringshandle?
F.eks. kan jeg være i gang med en meget vigtig opgave – altså en VIRKELIG vigtig opgave – Det kunne f.eks. være at at skrive en ansøgning til Statens Kunstfond – men så bliver man pludselig spontant inspireret, og så bruger man sørme lige en time til halvanden på at lave en lille, sjov tegneserie (En af dem man selv synes rammer kernen i livet lige i røveren, du ved!) til et website, kun en lille flok (søde) mennesker nogensinde ser, i stedet for rent faktisk at skrive den forpu… øhhh.
…
Øhm, jeg må hellere slutte – jeg har noget jeg skal lave færdigt…
Knus herfra!
Jon
Dette indlæg findes også på www.patreon.com/skraentskov – kig forbi Patreon, hvis du synes det kunne være hyggeligt at sponsorere mine streger og modtage downloads, merchandise etc for en dalers penge en gang om måneden 🙂
Jeg kan ikke lade være med at spekulere over, hvad hulen der mon sker der lige om lidt. Altså – hvad kan vi forvente os – ikke bare af 2023, men sådan bare af fremtiden generelt?
De sidste år har mildest talt været stadigt mere foruroligende, med uhyggelige præsidenter og despoter, flygtningekriser, global pandemi, klimakrise, våbenraslen, krig, inflation og hvad har vi ellers? Hvad er der sket i verden, siden forandringerne på den måde pludselig bare kommer væltende? Er det bivirkninger af klimakrisen? Overbefolkningen?
Eller har vi levet i en sæbeboble siden 1989, da Berlinmuren faldt og en tro på at verden kun ville blive et bedre sted, for hver dag der gik? At historien fra nu af var død, som Douglas Coupland proklamerede, da han sagde:
“The present and the future now coexist at the same time. It’s why time doesn’t feel like time any more. We’re inside the future.”
Eller er det igen bare den privilegerede, hvide og vatindpakkede person i den ditto verdensdel, der pludselig får snerten af den bitre dunst fra baggården, og straks gribes af panik? Er det regningen for at leve over evne, der så småt kommer nu?
Jeg ved det i hvert fald ikke…
Men i hvert fald ønskes du et meget bedre nyt år i 2023 – det har DU i hvert fald fortjent 🙂
Godt nytår
Jon
Teksten her er først slået op på min Patreon
Med ekkoet fra nytårsbraget stadig ringende for ørerne…
Rigtig godt nytår herfra 🙂
Hvis julemandens omgang med gaver var ligeså skødesløs som det offentliges omgang med CPR-numre…
Nogen burde virkelig gøre noget! Og snart! Det haster!
Måske har de gjort det, når jeg har fået bestilt berberiand (bare den ikke er kuperet!) hos slagteren, tømt vaskemaskinen og hentet den der konfektbog hos boghandleren…
Hernede er det ret let at glemme, at der er noget man bør kigge på ovenover. Og i særdeleshed i november!
Når Dansk Journalistforbund (som Danske Bladtegnere er en del af) på den ene side lader som om, de er her for andet end medlemmernes i forvejen dyre medlemskab, i samme åndedrag lader sit fagblad Journalisten bruge uorganiserede tegnere…
Sikke det blæste i går…
(… og tilfældigvis også min) 🙂