Forår – håbets årstid…

Ukraine
Ukraina
Krig 
forår
spring

80’ERNE ER TILBAGE!

80'erne

Koldkrig, Rusland er fjenden, musikken er digital, Lady Di er the shit, renten stiger – 80’ERNE ER TILBAGE!
Skat, må jeg låne din eyeliner?

How stuff works: Life.

life
livet
livslektion nr. 1
skæbne

What doesn’t kill you, only maim you seriously…

Var et smut forbi psykologen…

Psykolog

HKH FCK supporter

FCK
Brøndby
Prins Christian
FCK supporter
fan
HKH

Det synes jeg i hvert fald godt man må…

Ang. Kristianiagade…

Kristianiagade
Ukraine
Ukrainegade

Hvis vi nu SKAL ændre navnet på Kristianiagade til noget, så synes jeg ærlig talt Oslogade vil være bedre – både for at tage lidt afstand fra nationens egen despotiske og imperialistiske fortid, såvel som at honorere landet, der gavmildt har delt både Holberg og Tordenskjold med os.

Man skal feje for egen dør…

Selfie

Selfie
kunstner
tegner
filter

Selfie-tid!

Smak!

Er ikke sikker på, at jeg ikke synes der burde uddeles flere lussinger til udvalgte Hollywoodkendisser.
De kunne evt. følges af en statuette, man passende kunne kalde for en “Willy.”

Ukraine – del 4

Jeg kunne godt forestille mig hvordan det ville være, hvis en flok brøndbyfans, afskåret fra medieindput af en en ugelang brandert, begav sig mod parken fra Østerport Station…

Kæmpestor respekt til alle dem, der deltager i demonstrationerne foran den russiske ambassade på Kristianiagade på Østerbro.

Ukraine – del 3

Ukraine vodka
kaviar
caviar
Rusland Krig 
Boycot

Jeg er stadig utrolig påvirket af invasionen af Ukraine. Ikke mindst udsigten til, hvad den 60 km lange militærkonvoj med tropper, artilleri og kampvogne, der time for time nærmer sig Kiev, vil forårsage for de tilbageblevne ukrainere. Hvad Putin har tiltænkt byen, kan man kun gætte om, men hvis vi kigger på den russiske fremfærd i både Tjetjenien og Syrien, kommer det til at betyde store menneskelige tab, kaos og tragedier uden lige…

Det er så svært at se på den katastrofe der udspiller sig for vores øjne, og det eneste jeg kan gøre som tegner er, at prøve at gøre lidt grin med det – for det er alt jeg kan gøre. Måske er det usmageligt, og hvis det er, beklager jeg. Det er et spørgsmål om afmagt. 🙁

Ukraine – Non Sequitor

Jeg kan tegne – eller jeg kan give op.
Det er svære tider, synes jeg…

Ukraine – del 2

Ukraine #standwithUkraine

Den russiske invasion af Ukraine fylder så utroligt meget – både på medierne og på det følelsesmæssige plan. Man stirrer på det med en småpervers blanding at fascination og uvirkelighed, uden alligevel rigtigt at kunne tage det ind… Stakkels Ukraine.

Din job-underretning…

job freelance LinkedIn

Q: “Hvorfor arbejder du egentlig som freelancer og ikke som fastansat tegner et eller andet sted?”

A: “Godt spørgsmål. Der er jo ellers masser af jobs derude…”

Kaffetid er tænketid…

kaffe filosofi

Schyyy…

Mine drømme søger ny instruktør…

drømme

Jeg er simpelthen træt af, at mine drømme ikke længere instrueres ordentligt længere. Det er ikke fair!

Jeg har før drømt om kæmpebyer i lyse og venlige farver (Jeg har faktisk drevet et hotel i en engang), sejlet i kæmpestore dampere ned ad brede floder, omkranset af sandgule og rund-eroderede klipper, bekæmpet skinny, blå vampyrer som en champ, været fanget alene på en færge på et stort og mørkt hav, faldet et hav af gange fra sindssyge højder, frygtet for mit liv – ja, der har altid været højt til loftet i mine drømme. Selv de frygteligste mareridt har været af en hvis nederdrægtig kvalitet.

Men jeg må indse, at instruktøren ikke længere gider gøre sig umage. Eller også ligger der nogle vilde budgetnedskæringer til grund for de tarvelige effekter og manus jeg nu må tage til takke med. For nu er det ved at være slut. Jeg drømmer næsten aldrig mere – eller endnu værre: Mine drømme sucks!

Således drømte jeg i nat at en helikopter styrtede ned, og at jeg måtte ile til, for at redde eventuelle overlevende.
“Wauw,” tænker du måske. “Sikke et dramatisk setup!”
Det tænkte jeg i hvert fald først. Men nej. Instruktøren havde åbenbart tømmermænd, så selve styrtet gik ud på at helikopteren (der for øvrigt bare fløj på hovedet) forsvandt om bag et hus, efterfulgt af et knapt hørligt brag.
Jeg løb om bag ved huset, og her lå nu helikopteren i et krater, og redningsmandskabet var allerede(!) i gang med at redde en tyk mand ud ad vraget. Manden havde ikke en skramme og var blot lidt fortumlet.

“Vent nu lige lidt,” tænkte jeg for mig selv. “Det her kan sgudatte passe! Hvor er al lidelsen? Hvor er alle de tilskadekommende? Hvor er de afrevne lemmer?” Jeg kiggede rundt på den halvtomme kulisse, der blot bestod af det runde krater, et hegn og nogle pæne østerbro-husfacader, og det var lissom det.

Ingen brændende ild, ingen tyk røg, ingen vragdele, ingen katastrofe.
Jeg tænkte “Arh, come ON! Hvor er ligdelene?” blot for at opdage at instruktøren havde spredt noget der lignede små stykker rå kylling hist og her. Det var her jeg besluttede mig for at vågne – for det var sgu ikke det værd.

Er der nogen der ved hvor man kan avertere efter en ny drømmeinstruktør – ham jeg har nu, har ikke hjertet i det længere…

“And I still haven’t found what I’m looking for…”

Gimle hjemløs

Stadig intet nyt på tegnestue-fronten.
Vi på tegnestuen Gimle bliver stadig hjemløse om knap 6 måneder!

Ud på røv og albuer!

“Den tegnestue jeg sidder på (www.tegnestuengimle.dk) har efter 27 år fået sit erhvervslejemål opsagt, og vi leder nu efter nye lokaler, der kan huse Københavns ældste tegnestue.” 

Det var teksten på det opslag, jeg lavede i en Facebookgruppe i forrige uge, i det spinkle håb, at nogen havde et forslag til, hvor vi kunne finde vores næste adresse.

Det opslag blev imidlertid læst af en journalist på lokalavisen NørrebroLiv, og hun ringede straks til mig og bad om et interview om hvem, hvorfor, hvordan og hvad nu?.
Under overskriften: Danmarks ældste tegnestue smidt ud af Nørrebro, forsøgte jeg så at ridse hele situationen op for vores forestående flytning (læs hele artiklen her), og det slap jeg vist nogenlunde fra uden de helt store faktuelle fejl.

Efter at have set det samme Facebook-opslag, som journalisen ved lokalavisen, henvendte flere personer sig så med forskellige links og tilbud.
Vi fik direkte kontakt til flere udlejere og andelsforeninger – udenom diverse ejendomsmæglere og lokalebørser, som vi indtil da næsten udelukkende havde talt med – og en enkelt henvendelse viste sig endda at være utroligt interessant for os.
Ja, det kunne potentielt vise sig at være vores næste adresse.

Lejemålet ligger på Kristianiagade på Østerbro, og selvom Kristianiagade muligvis er Østerbros kedeligste gade, kan vi der få adgang til ca. 250 kvm til stort set samme pris, som vi betaler nu. Og det er jo noget vi kan arbejde med! Vi er pt. igang med at kigge på kontrakten og se, om det nu også er så godt, som det lyder.

Og senest har jeg nu så også været i Radio 4! (Danmarks eneste radiostation, der har sit lyttertal som del af sit navn, som tegnestuens Niels Roland tørt kommenterede :D)  – Det interview kan så lyttes på her

Men det bliver svært at skulle forlade Nørrebro. Jeg elsker virkelig Nørrebro. Det bulede, skæve, beskidte, nogengange lidt bøvede og kantede, men altid mangefacetterede Nørrebro, og min daglige tur hertil har betydet meget for mig. Cykelturen langs søerne i alt slags vejr, at hilse på den udskældte skarv-koloni i Sortedams Søen, undgå at blive kørt af vejen af idioter på el-cykler de HELT REELT IKKE BURDE HA KØRKORT TIL! dreje op ad Skt. Hansgade med et lille stop foran Dahl Antik for at finde bøger og Claire Bretécher tegneserier, op til Skt. Hans Torv, lure på interessante mennesketyper på vej på arbejde eller undervisning, mens man venter for rødt, tage den henover torvet og op ad Guldbergsgade, forbi den jødiske begravelsesplads og ned ad Møllegade, passere Litteraturhaus (måske indtage et pokemontårn lige der, hvis jeg ikke har for travlt) og så ellers parkere cyklen og sige godmorgen til Nørrebros rare og søde – men samtidig mest uduelige blomsterhandler, før jeg trisser op ad trappen og låser mig ind.

Det kommer jeg altså til at savne… 

Tak for det hele, Jean-Claude Mézières…

Jean-Claude Mézières, RIP

Charlie Hebdo – 7 år efter

Charlie Hebdo
Jesuischarlie

7 år efter angrebet på Charlie Hebdo.
Alt er tilgivet – Intet er glemt.

Katbird – birdkat

katbird birdkat

Godt nytår!

Denne side bruger cookies. Fortsætter du ind på denne side side, accepterer du også brugen af cookies.