Hjemvendt fra Mexico City

Mexico LInea de Fuego CartonClub satire skræntskov

Beklager jeg ikke har haft tid til at lægge nyt indhold op på min blog her.

Jeg er netop hjemvendt efter utrolig tur til Mexico City for Danske Bladtegnere sammen med Erik Petri til en lokal Satiretegningsfestival, La Línea de Fuego, arrangeret af Cartónclub. Udover at deltage i paneldiskussioner, holdt Erik en workshop om faglig organisering og fagets udfordringer i fremtiden, og jeg en præsentation af Satiremagasinet Spot og hvordan vi arbejder med det redaktionelle indhold.
Jeg takker for en sjælden mulighed for at møde virkeligt dygtige kollegaer, tilegne mig nye synsvinkler, blive inspireret og forhåbentligt blive en meget, meget bedre tegner. Muchas Gracias!

Kort sagt!

kort postkort snailmail

Jeg vrøvler åbenbart, når jeg bliver begejstret ? Jeg har lavet 16 kort – og ikke kun 10, som jeg får vrøvlet mig frem til!

Altså 16 kort lige til at snailmaile, bruge til til/fra kort eller bare sætte op på opslagstavlen!
Jeg har udvalgt en god håndfuld af mine illustrationer – nogle i farve og nogle S/H – og fået dem trykt på 300 gram papir hos Litotryk A/S, og her er de så.

Formatet er A6 – 10,5 × 14,8 cm. ?

De koster samlet 200 kr, og frimærker kan købes med.

Se mere på www.skraentskovshop.bigcartel.com/

Müsli

Müsli granola - no matter what I call,ya- Your sweet, your good, but definetly not food.

Sluttemaet til Steven Universe (hep!) er fantastisk at memorerer, når jeg forsøger IKKE at tænke på HVOR meget sukker der egentligt er i den portion Müsli med rosiner, bananer og fladmaste, honningristede flager af diverse assorterede kornsorter, jeg netop formiddagsoverspringsspiser…

Müsli granola – no matter what I call’ya
Your sweet, your good,
but definetly not food.

Selvmedicinering…

Selvmedicinering ovenpå ferien...

Normalt er jeg ikke en fortaler for selvmedicinering, men lige hjemkommet efter ferien trænger man altså til at lande i den virkelige verden på den bløde måde…

Gennemsigtig…

Transparent gennemsigtig

Føler mig sært transparent i dag…

Hovednyt

Husk at gamle huse oftest har lave døre. Og det var altså gamle huse, der oftest har LAVE døre. Selvtak. #ServiceTilSkaldepanderISommerlandet

Privat primat

Privat badebro

Folk, der sætter Privat – Adgang Forbudt-skilte på badebroer, burde edderådme fratages retten til overhovedet at ha’ dem. Smålige tosser! Den slags gør man altså bare ikke – og især ikke på varme dage!


#TakebackTheBadebroer

Wordfeud!!!

wordfeud fæces

Jeg bliver åbenbart ikke for gammel til at få en optur over, at kunne stave til FÆCES i Wordfeud! Og en nedtur når det hele så ryger i vasken pga. et malplaceret spasser Z… #SåVarDenFerieØdelagt

Pandekager

Pandekager

Forsøgte mig med en ny opskrift på pandekager i dag. Tror bare jeg bruger den gamle næste gang…

Mad Magazine lukker og slukker…

Mad Magazine lukker, Spy vs Spy. Sort vs Hvid, satire. Chappatte, New York Times

MAD Magazine lukker ned efter 67 år som et af verdens ledende satire og crazy-komik magasiner, proppet med indhold leveret af folk som Don Martin, Sergio Aragonés, Al Jaffee, Jack Davis, Mort Drucker og Wally Wood, for bare lige at nævne nogle af de fantastiske notabiliteter, der måned efter måned bidrog til bladet.

Tiderne er måske nok løbet fra bladet, hvor komikere og satirefolk i dag i stadig højere grad bruger nettet og TV som afsæt for skarpe pointer, men samtidig har angsten for at træde folk over tæerne for alvor vundet fodfæste i især USA (som senest da New York Times droppede helt at bringe satiretegninger i avisen grundet en tegning af Patrick Chappatte, hvor Trump og Benjamin Netanyahu var i spil. Læs evt. mere her.)

Jeg indrømmer, at det også er nogle år siden jeg selv har købt bladet – Jeg købte trofast den danske version, da det udkom herhjemme – men da jeg ikke for alvor var 100% up to date med, hvad der foregik på den anden side af atlanten, gik mange af de amerikanske pointer hen over hovedet på mig, og jeg købte sidenhen kun sporadisk US versionen.

Når DET så er sagt, har jeg sjældent læst et nummer, der ikke på den ene eller den anden måde, satte tankerne i gang hos mig. Om det var det groteske, det stupide eller det geniale i indslagene, så var der altid noget at tage fat i med MAD og jeg kommer i hvert fald til at savne bladet.

Hvil i generel ufred og ballade, MAD.

Og så lige et afsluttende ord fra Patrick Chappatte:

Link til MADs hjemmeside.

Denne side bruger cookies. Fortsætter du ind på denne side side, accepterer du også brugen af cookies.