Jeg kan tegne – eller jeg kan give op.
Det er svære tider, synes jeg…
Den russiske invasion af Ukraine fylder så utroligt meget – både på medierne og på det følelsesmæssige plan. Man stirrer på det med en småpervers blanding at fascination og uvirkelighed, uden alligevel rigtigt at kunne tage det ind… Stakkels Ukraine.
Sikke en frygtelig dag, som vi bare sad og ventede på skulle komme. For det vidste vi jo godt den gjorde. Som at se et trafikuheld i slowmotion. Et kolo-enormt stort trafikuheld. Med kampvogne, soldater, fodgængere, granatoprevne køkkenhaver, huse i ruiner og halv- og helautomatiske våbensystemer…
Stakkels Ukraine…
Stakkels, stakkels Ukraine…
… så har man fundet spor efter verdens største flyveøgle – en såkaldt pterosaurus – i Skotland.
Ach crivens!!!
Det er nemlig piss’ dyrt at tegne sådan en! Berlingske Tidende er blevet dømt til at betale 300.000 kr. plus sagsomkostninger til arvingerne efter havfruebilledhuggeren Edvard Eriksen, fordi de havde bragt en karikaturtegning af Den Lille Havfrue.
Man kan blive så hidsig over den slags idioti, frembragt af unyttige arvinger, der indtil nu har tjent dem bunker af penge, uden rent faktisk selv at røre en finger for det.
Hver eneste gang, der bliver solgt en havfruesouvenir, falder der copyrightkroner af til arvingerne. Og når en avis, et tidsskrift eller en hjemmeside bringer et billede af den yndige havdame uden at have fået den fornødne tilladelse, kræver det betaling ved kasse ét. Og det er for så vidt fint nok, men når man nu tilfældigvis har rettighederne til et meningsbærende nationalklenodie er sagen en anden…
-Man har et princip der siger, det er tilladt at bruge beskyttede værker i parodier, satire og lignende. Det er et gammelt princip, der har fandtes siden 1800-tallet, men det er nu vigtigere end nogensinde, for i dag følger det af menneskeretskonventionen, at borgere skal have en vidtstrakt ytringsfrihed. Det gælder især i sager, der har en samfundsmæssig relevans, siger Morten Rosenmeier, professor i ophavsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, og fortsætter:
– Derfor var vi mange, som var stærkt overraskede over at se byretsdommen. Mange af os havde ventet, det (Berlingskes illustration) var klare eksempler på lovlige kopier.
”Hidtil har ophavsretsloven været tolket sådan, at det er tilladt gengive beskyttede værker uden at spørge ophavsmanden om lov, når der er tale om parodi og karikatur. Flere tidligere domme har i årenes løb afspejlet den juridiske forståelse af, at kunstneriske og humoristiske ytringer skal nyde udstrakt frihed i sager om ophavsret. Men i den nye dom vurderer Østre Landsret, at vi hidtil har tolket loven forkert. Hvis denne dom kommer til at stå ved magt, får det vidtrækkende konsekvenser for både kunstnere og karikaturtegnere. Den er inde og røre ved noget af det, der er kernen i demokratiet, nemlig ytringsfriheden,” siger han.
Og arvingerne har travlt:
I 2009 modtog bystyret i den lille amerikanske by Greenville, Michigan en regning på knap 20.000 kroner fordi de havde en lille havfrueskulptur til en festival. Bjørn Nørgaard gerne blev slæbt i retten for at bruge Den Lille Havfrue i en collage, men slap med skrækken og derudover kræver de en nordjysk havfrue i Brønderslev destrueret og fjernet…
Læs mere om hele sagen på Billedkunstnernes Forbunds hjemmeside og Journalistforbundets ditto.
Q: “Hvorfor arbejder du egentlig som freelancer og ikke som fastansat tegner et eller andet sted?”
A: “Godt spørgsmål. Der er jo ellers masser af jobs derude…”
Bedst som man tror corona er gået hjem for at lægge sig…
Schyyy…
Jeg er simpelthen træt af, at mine drømme ikke længere instrueres ordentligt længere. Det er ikke fair!
Jeg har før drømt om kæmpebyer i lyse og venlige farver (Jeg har faktisk drevet et hotel i en engang), sejlet i kæmpestore dampere ned ad brede floder, omkranset af sandgule og rund-eroderede klipper, bekæmpet skinny, blå vampyrer som en champ, været fanget alene på en færge på et stort og mørkt hav, faldet et hav af gange fra sindssyge højder, frygtet for mit liv – ja, der har altid været højt til loftet i mine drømme. Selv de frygteligste mareridt har været af en hvis nederdrægtig kvalitet.
Men jeg må indse, at instruktøren ikke længere gider gøre sig umage. Eller også ligger der nogle vilde budgetnedskæringer til grund for de tarvelige effekter og manus jeg nu må tage til takke med. For nu er det ved at være slut. Jeg drømmer næsten aldrig mere – eller endnu værre: Mine drømme sucks!
Således drømte jeg i nat at en helikopter styrtede ned, og at jeg måtte ile til, for at redde eventuelle overlevende.
“Wauw,” tænker du måske. “Sikke et dramatisk setup!”
Det tænkte jeg i hvert fald først. Men nej. Instruktøren havde åbenbart tømmermænd, så selve styrtet gik ud på at helikopteren (der for øvrigt bare fløj på hovedet) forsvandt om bag et hus, efterfulgt af et knapt hørligt brag.
Jeg løb om bag ved huset, og her lå nu helikopteren i et krater, og redningsmandskabet var allerede(!) i gang med at redde en tyk mand ud ad vraget. Manden havde ikke en skramme og var blot lidt fortumlet.
“Vent nu lige lidt,” tænkte jeg for mig selv. “Det her kan sgudatte passe! Hvor er al lidelsen? Hvor er alle de tilskadekommende? Hvor er de afrevne lemmer?” Jeg kiggede rundt på den halvtomme kulisse, der blot bestod af det runde krater, et hegn og nogle pæne østerbro-husfacader, og det var lissom det.
Ingen brændende ild, ingen tyk røg, ingen vragdele, ingen katastrofe.
Jeg tænkte “Arh, come ON! Hvor er ligdelene?” blot for at opdage at instruktøren havde spredt noget der lignede små stykker rå kylling hist og her. Det var her jeg besluttede mig for at vågne – for det var sgu ikke det værd.
Er der nogen der ved hvor man kan avertere efter en ny drømmeinstruktør – ham jeg har nu, har ikke hjertet i det længere…