I det mindste er Trump ærlig omkring sit nye tiltag… Der er blevet brugt nøjagtigt lige så meget tid på at AI-generere det logo, som Præsidenten oprigtigt har brugt på at skabe varig fred.
Og så lidt om, hvad der fuldstændig afslører brugen af generativ AI:
Der virker bare sært selvodsigende, når et et kunstmuseum både bruger generativ AI OG i samme åndedrag foregiver at støtte kunsten – det unikke, det opdagende og udfordrende syn på verden. Som om hvad vi kigger på, egentligt er ligegyldigt. . Det svarer for mig lidt til, at Vikingeskibsmuseet vælger at udstille et Playmobil vikingeskib i en montre i den forventning at nogen rent faktisk kommer til at lære noget af det.
Det er jo allerede fastslået, at generativ AI –ikke er til at stole på, med mindre at alle AI-udsagn eftertjekkes grundigt, -ikke respekterer ophavsrettigheder og -generelt bare leverer middelmådige ligegyldigheder som resultat.
Man kan blive så træt af al den “Jamen-det-gælder-om-at-komme-ombord-på-AI-toget-NU-inden-det-er-for-sent” mentalitet især politikere og erhvervsfolk ukritisk stiller op med for tiden. I værste fald får de sig et chok, når de opdager, at det er en kreaturvogn, de er kommet ind i…
Jeg kan ikke have andet end utrolig stor respekt og ydmyghed overfor Ahoo Daryaeis’ demonstration udenfor universitetet i Teheran d. 2. november. Efter at Ahoo var blevet stoppet af moralpolitiet for ikke at have sin hijab rigtigt på, tog hun sit tøj af og kastede det i hovedet på betjentene i protest.
Det var et ultimativt offer, hun med sin simple handling ydede i kampen mod styret i Teheran og dets mange uhyrlige overgreb i religionens tegn. Både mod styrets egen befolkning, men i særlig høj grad Irans kvinder, der med vold, overgreb og magt undertrykkes.
Og nu er Ahoo – som tusindvis af andre kritikere før hende – forsvundet fra jordens overflade. Politiet slæbte af med hende, og ingen har set hende siden. Men rapporter tyder på, at hun bliver tilbageholdt på en psykiatrisk afdeling.
Billederne og videoerne af protesten – såvel som flere af de kunstneriske fortolkninger af dem, som jeg efterhånden har set – fortjener at deles og spredes. Og det igen og igen – lige til den dag Ahoo kan gå frit på gaden – og Iran endelig kan slippe af med de misogyne og hadefulde gamle mænd.
Så jeg vil bede jer om at dele – og meget gerne forny og fortolke – Ahoo Daryaeis’ handling, så hendes protest holdes levende. Ja, lav endelig jeres egen kunst over hendes dyrekøbte protest og del den overalt, hvor I kan på de sociale medier.
Det burde være på tide at vise, at kunst faktisk godt kan ændre på verdens tilstand.
Fordi når vi har ytringsfrihed og lov til at sige vores mening, så forpligter det faktisk overfor alle dem, der ikke har.
Og tak til Firoozeh Bazrafkan – for hjælpen og for sin fokus på bla. religiøs kvindeundertrykkelse igennem sin kunst.
København er pissefarlig – Den HADER fulde cyklister! ☠️☠️☠️ … mener den generative AI i hvert fald, som redaktionen hos Cyklistforbundets magasin har brugt i foreningens blad, Cyklister. (Tak til Lars Refn for lige at gøre mig opmærksom på den)
Så er Inktober i gang i igen (man kan læse mere om udfordringen her på bloggen) og denne gang ser Prompt listen således ud:
Reglerne for at deltage er faktisk ret simple:
Lav en tegning i tusch.
Smid den på et eller flere sociale medier efter eget ønske
Hashtag det med #inktober
Gentag
Længere er den ikke.
Om man så gør det hver dag, hver anden dag, eller en gang om ugen er det helt fint – bare man er konsekvent. Inktober handler om at blive bedre, øve sig og få forbedret sine vaner.
Læs mere om Jake Parkers Inktober på hans hjemmeside her.
Når gæsten, der: • i forgårs sendte dig en mail med sin forventede ankomst, • i går sendte en besked på Facebook om forventet forsinkelse pga. omlagt flyafgang • i morges sendte en sms om, at det bli’r “veldig koselig” at drikke kolde øl i aften i København, endelig ankommer til din adresse…
Og husk nu, at alle har ret til blærede selfies i crazy-luksus-wellness-simple-living-bambus-massage-og-paraplydrinks-infesterede pool-omgivelser! Med og uden børn 🌞🌞🌞
…sagde tegneren, der selv overvejede Esbjerg som feriedestination 🤔 Så synes du, at jeg skal lidt længere væk, skal du bare betænke mig med tegneopgaver – helt efter eget valg – for det siges, at jeg er sulten 😃
Jeg tegnede engang en kvinde, der efter jeg var færdig med at tegne hende, kigge på papiret med vantro, og sagde tydelig indigneret: “Arh, sådan ser jeg jo ikke ud. Her ligner jeg jo min mor!” Hun tog dog tegningen med sig.
Men det ER svært at tegne med portrætlighed – jeg skal selv lige varme op, jeg kan ikke bare sådan starte og så ligner det jeg tegner, det jeg ser. Det er nok noget med at muskelhukommelsen lige skal på gled, eller at kam lige skal skærpe hjernen eller noget. Det virker i hvert fald sjældent for mig.
Og så skal man – udover udseendet – endda også forsøge at ramme personens selvforståelse i tegningen – og den kan godt være lidt svær, har jeg opdaget, for den er ikke nødvendigvis lige til at få øje på.
Nogen gange laver den der AI bare noget der er sjovt – og så er det man som tegner bliver lidt svedig i hænderne. Men så er det man skal huske, at det faktisk ikke var det, man bad den om at lave til at begynde med, og at den ikke bare sådan uden videre kan gentage tricket, og så slapper man lidt af igen.
Men AI’erne er dygtige – og de bliver kun dygtigere…