Det slog mig lige, at de der Aliens i The Arrival måske bare gerne ville ha’ en kop kaffe… Ikke noget fancy skimmed milk frappochino med kanelsmag eller noget. Bare en straigt up beskidt cup ‘o Joes – Jordemo’r-style kaffemik. Sort som piloten i en Tie-fighter, du ved…
Jeg tænkte forleden, at det kunne være spøjst at lave noget på Mickey MAUS – altså et Walt Disney/Art Spiegelman mix-up, men så var det idioter med grøn maling ødelagde det hele d. 9/11 – Krystalnatten! Der er ikke noget nyt i, at det stadig er svært at være jøde i Europa. At der stadig er utroligt meget vrede og had derude – rettet mod mindretal. Men hver gang vreden og haddet stikker sit grimme hoved frem går der alligevel en gysen igennem mig.
Jeg forsøgte alligevel at tegne en Mickey Maus, men kan ikke få andet frem end denne sære sørgmodighed.
Jeg er ikke nødvendigvis særlig godt selskab idag.
Ikke fordi der er noget specielt i vejen med verden i dag (Det er der jo hele tiden!) – mere fordi det bare er tirsdag… Lortetirsdag!
Folkedans: Antallet af folkedansere er i stigende grad faldende..
… tyndskid! – Det og så dårlig selvværd!
Det går mig nemlig så ufatteligt meget på, at jeg bare ikke kan ramme en eneste form rigtig, når jeg sidder der med griflen i hånden, og jeg frygter den dag en af modellerne ved et uheld ser hæslighederne på min blok!
Jeg kunne måske slippe ad sted med at sige, at tegningerne er fra en anden gang, hvor modellen var horribelt deform (“Jojo – det er rigtig nok! Det ene ben VAR virkelig 1,5 meter langt, og det andet kun 60 cm! Sværger!”) og tegningen desuden var tegnet i mørke, da der pludselig røg en sikring…
Alligevel siger jeg hver gang jeg skal gi’ nogen et tegneråd: “Gå til Croquis! Det er en fantastisk øvelse at tegne efter model!” Jeg undlader dog at fuldføre særtningen “… for så bliver alle tilløb – hvor minimale de så end måtte være – til kunstnerisk storhedsvanvid banket ud af dig!”
Så blev det den tid på året igen, hvor folk får lys i øjnene og hører små klokker i det fjerne, når man nævner forbrugsfesten over dem alle. Og her taler jeg naturligvis ikke om Julen, men derimod… om Black Friday!
Black Friday får enhver gadget freak, Fladskærmstosse og Kitchenaid fanatiker til at gå i en mental blodrus, i håbet om i år at gøre en større besparelse på mere eller mindre planlagte køb end sidste år. For kan man få sit nye Sony TV og samtidig spare over 50% på prisen, er ens lykke jo gjort og dopaminen popper i hjernen som majskorn på en varm kogeplade.
Men som altid – når forbrugeren er storglad – går det ud over miljøet. Med det store salgsboom følger en sand bølge af affald og forurening. Både fra kasseret elektronik, men også fra legetøj, tøj, sko og tusindvis af andre produkter.
Så måske var det på tide at melde sig ud af forbrugsfesten og vente med at udskifte sine ejendele, til de rent faktisk er helt udslidte og ikke kan mere?
Og har man et behov for at være en del af Black Friday-maskinen, kan man måske – før man giver sig i kast med at jagte tilbud – lige gøre sig nogle tanker om, hvordan man handler og måden man gør det på; nemlig kun at købe det, man har brug for; tænke over, hvor det kommer fra, og hvordan det er produceret. Just a thought…
11. november 2019
Så er det sgisme 101 året for første verdenskrigs afslutning! Som tiden dog går, når man ikke smadrer hinanden på nye og kontinuerligt mere infame måder…
Nu bli’r det nok lige lidt morfar-agtigt her, men jeg kan faktisk rigtig godt li’ Halfdan 😀 –
Noget om livet selv…
af Halfdan Rasmussen
Store ord på flot papir
kan dupere mange.
Jeg vil ikke ha gevir
over mine sange.
Hvad skal jeg med glitter på
mine tankers grene.
Mine øjne titter på
alt, som gør dem rene.
Spurven kender osse mig,
selv om jeg er lille.
Sneglen på min søndagsvej.
Skovens muntre kilde.
Alt i verden vil mig vel.
Intet går forbi mig.
Gråd og latter, gry og kvæld,
synger inde i mig
(Tosserier, første samling)
Jævnfør reklamerne er jeg allerede bagud med gaverne og julemaden…