Black Friday

Tegneserie
Black Friday forbrugsfest forbrug miljø enviroment

Så blev det den tid på året igen, hvor folk får lys i øjnene og hører små klokker i det fjerne, når man nævner forbrugsfesten over dem alle. Og her taler jeg naturligvis ikke om Julen, men derimod… om Black Friday!
Black Friday får enhver gadget freak, Fladskærmstosse og Kitchenaid fanatiker til at gå i en mental blodrus, i håbet om i år at gøre en større besparelse på mere eller mindre planlagte køb end sidste år. For kan man få sit nye Sony TV og samtidig spare over 50% på prisen, er ens lykke jo gjort og dopaminen popper i hjernen som majskorn på en varm kogeplade.

Men som altid – når forbrugeren er storglad – går det ud over miljøet. Med det store salgsboom følger en sand bølge af affald og forurening. Både fra kasseret elektronik, men også fra legetøj, tøj, sko og tusindvis af andre produkter.

Så måske var det på tide at melde sig ud af forbrugsfesten og vente med at udskifte sine ejendele, til de rent faktisk er helt udslidte og ikke kan mere?
Og har man et behov for at være en del af Black Friday-maskinen, kan man måske – før man giver sig i kast med at jagte tilbud – lige gøre sig nogle tanker om, hvordan man handler og måden man gør det på; nemlig kun at købe det, man har brug for; tænke over, hvor det kommer fra, og hvordan det er produceret. Just a thought…

Skriv et indlæg