Au revoir, Uderzo!

Tegneserie
Uderzo a bientot RIP au revoir

Tegneren Albert Uderzo har i en ganske betragtelig alder af 92 år forladt sit jordiske hylster for at joine op med sin forfatter René Goscinny.
Asterix har altid haft en speciel plads i mit hjerte, også selvom kvaliteten faldt noget efter Goscinnys alt for tidlige død i 1977 (Dammit, Goscinny – you had it all!)

Jeg mødte ham ganske kort, mens jeg arbejde som colour styler på featurefilmen Asterix og Vikingerne (A.Film A/S/Nordisk Film – 2006), og han virkede utroligt sød, især fordi han godt gad signere det album jeg havde sneget med til lejligheden.

Jeg elsker hvert et album de to gutter i fællesskab fik frembragt, for de er utroligt skarpe, og en sammenligning med både de Funés og jacques tati ligger lige for. Satiren er både subtil og til at tage og føle på, og har i tidens løb både a’et læserne med og mod hårene.

A bientot, Monsieur 🙂

Læs mere om Uderzos død samt min og andre tegneres hyldest til ham på Nummer 9’s hjemmeside.

Skriv et indlæg