Det forlyder at lederen af Wagner-gruppen, Jevgenij Prigozjin, kan have været ombord på et nedstyrtet fly…
Der er noget sært modsætningsfuldt og samtidig profetist i at bede en AI om at tegne et fortidsuhyre, der jager søde (men sindssygt mishandlede og inhumane) børn i et museum.
Stop lige op engang, dyrk billedet et øjeblik og mærk så de små hår rejse sig i nakken…
Tak til Knuthenborg Dyrepark for at skabe denne rædsel – mit liv ville ikke være det samme uden den 😀
Det er altid en fornøjelse at opleve hvor søde og ordentlige børn kan være, til trods for at deres forældre er fuldblods idioter…
World overshoot day! Ja, så er det den tid på året igen. Tænk som tiden dog flyver!
Rigtig god jordens dag – og stop så med at være så satans needy hele tiden! Du behøver ikke komme 20 minutter hurtigere til Århus eller København. Der er slet ikke federe at være og det er stort set de samme mennesker der er der alligevel.
Rigtig god weekend – ikk’os! 😀
…har ikke ændret sig nævneværdigt de sidste 5.000 års tid.
Jeg er stadig utrolig påvirket af invasionen af Ukraine. Ikke mindst udsigten til, hvad den 60 km lange militærkonvoj med tropper, artilleri og kampvogne, der time for time nærmer sig Kiev, vil forårsage for de tilbageblevne ukrainere. Hvad Putin har tiltænkt byen, kan man kun gætte om, men hvis vi kigger på den russiske fremfærd i både Tjetjenien og Syrien, kommer det til at betyde store menneskelige tab, kaos og tragedier uden lige…
Det er så svært at se på den katastrofe der udspiller sig for vores øjne, og det eneste jeg kan gøre som tegner er, at prøve at gøre lidt grin med det – for det er alt jeg kan gøre. Måske er det usmageligt, og hvis det er, beklager jeg. Det er et spørgsmål om afmagt. 🙁
Jeg kan tegne – eller jeg kan give op.
Det er svære tider, synes jeg…
Den russiske invasion af Ukraine fylder så utroligt meget – både på medierne og på det følelsesmæssige plan. Man stirrer på det med en småpervers blanding at fascination og uvirkelighed, uden alligevel rigtigt at kunne tage det ind… Stakkels Ukraine.
Sikke en frygtelig dag, som vi bare sad og ventede på skulle komme. For det vidste vi jo godt den gjorde. Som at se et trafikuheld i slowmotion. Et kolo-enormt stort trafikuheld. Med kampvogne, soldater, fodgængere, granatoprevne køkkenhaver, huse i ruiner og halv- og helautomatiske våbensystemer…
Stakkels Ukraine…
Stakkels, stakkels Ukraine…