Bedst som man tror corona er gået hjem for at lægge sig…
Schyyy…
Jeg er simpelthen træt af, at mine drømme ikke længere instrueres ordentligt længere. Det er ikke fair!
Jeg har før drømt om kæmpebyer i lyse og venlige farver (Jeg har faktisk drevet et hotel i en engang), sejlet i kæmpestore dampere ned ad brede floder, omkranset af sandgule og rund-eroderede klipper, bekæmpet skinny, blå vampyrer som en champ, været fanget alene på en færge på et stort og mørkt hav, faldet et hav af gange fra sindssyge højder, frygtet for mit liv – ja, der har altid været højt til loftet i mine drømme. Selv de frygteligste mareridt har været af en hvis nederdrægtig kvalitet.
Men jeg må indse, at instruktøren ikke længere gider gøre sig umage. Eller også ligger der nogle vilde budgetnedskæringer til grund for de tarvelige effekter og manus jeg nu må tage til takke med. For nu er det ved at være slut. Jeg drømmer næsten aldrig mere – eller endnu værre: Mine drømme sucks!
Således drømte jeg i nat at en helikopter styrtede ned, og at jeg måtte ile til, for at redde eventuelle overlevende.
“Wauw,” tænker du måske. “Sikke et dramatisk setup!”
Det tænkte jeg i hvert fald først. Men nej. Instruktøren havde åbenbart tømmermænd, så selve styrtet gik ud på at helikopteren (der for øvrigt bare fløj på hovedet) forsvandt om bag et hus, efterfulgt af et knapt hørligt brag.
Jeg løb om bag ved huset, og her lå nu helikopteren i et krater, og redningsmandskabet var allerede(!) i gang med at redde en tyk mand ud ad vraget. Manden havde ikke en skramme og var blot lidt fortumlet.
“Vent nu lige lidt,” tænkte jeg for mig selv. “Det her kan sgudatte passe! Hvor er al lidelsen? Hvor er alle de tilskadekommende? Hvor er de afrevne lemmer?” Jeg kiggede rundt på den halvtomme kulisse, der blot bestod af det runde krater, et hegn og nogle pæne østerbro-husfacader, og det var lissom det.
Ingen brændende ild, ingen tyk røg, ingen vragdele, ingen katastrofe.
Jeg tænkte “Arh, come ON! Hvor er ligdelene?” blot for at opdage at instruktøren havde spredt noget der lignede små stykker rå kylling hist og her. Det var her jeg besluttede mig for at vågne – for det var sgu ikke det værd.
Er der nogen der ved hvor man kan avertere efter en ny drømmeinstruktør – ham jeg har nu, har ikke hjertet i det længere…
Corona er tilbage, og lad os bare sige, at det ikke påvirker alle i familien lige hårdt…
Stadig intet nyt på tegnestue-fronten.
Vi på tegnestuen Gimle bliver stadig hjemløse om knap 6 måneder!
“Den tegnestue jeg sidder på (www.tegnestuengimle.dk) har efter 27 år fået sit erhvervslejemål opsagt, og vi leder nu efter nye lokaler, der kan huse Københavns ældste tegnestue.”
Det var teksten på det opslag, jeg lavede i en Facebookgruppe i forrige uge, i det spinkle håb, at nogen havde et forslag til, hvor vi kunne finde vores næste adresse.
Det opslag blev imidlertid læst af en journalist på lokalavisen NørrebroLiv, og hun ringede straks til mig og bad om et interview om hvem, hvorfor, hvordan og hvad nu?.
Under overskriften: Danmarks ældste tegnestue smidt ud af Nørrebro, forsøgte jeg så at ridse hele situationen op for vores forestående flytning (læs hele artiklen her), og det slap jeg vist nogenlunde fra uden de helt store faktuelle fejl.
Efter at have set det samme Facebook-opslag, som journalisen ved lokalavisen, henvendte flere personer sig så med forskellige links og tilbud.
Vi fik direkte kontakt til flere udlejere og andelsforeninger – udenom diverse ejendomsmæglere og lokalebørser, som vi indtil da næsten udelukkende havde talt med – og en enkelt henvendelse viste sig endda at være utroligt interessant for os.
Ja, det kunne potentielt vise sig at være vores næste adresse.
Lejemålet ligger på Kristianiagade på Østerbro, og selvom Kristianiagade muligvis er Østerbros kedeligste gade, kan vi der få adgang til ca. 250 kvm til stort set samme pris, som vi betaler nu. Og det er jo noget vi kan arbejde med! Vi er pt. igang med at kigge på kontrakten og se, om det nu også er så godt, som det lyder.
Og senest har jeg nu så også været i Radio 4! (Danmarks eneste radiostation, der har sit lyttertal som del af sit navn, som tegnestuens Niels Roland tørt kommenterede :D) – Det interview kan så lyttes på her.
Men det bliver svært at skulle forlade Nørrebro. Jeg elsker virkelig Nørrebro. Det bulede, skæve, beskidte, nogengange lidt bøvede og kantede, men altid mangefacetterede Nørrebro, og min daglige tur hertil har betydet meget for mig. Cykelturen langs søerne i alt slags vejr, at hilse på den udskældte skarv-koloni i Sortedams Søen, undgå at blive kørt af vejen af idioter på el-cykler de HELT REELT IKKE BURDE HA KØRKORT TIL! dreje op ad Skt. Hansgade med et lille stop foran Dahl Antik for at finde bøger og Claire Bretécher tegneserier, op til Skt. Hans Torv, lure på interessante mennesketyper på vej på arbejde eller undervisning, mens man venter for rødt, tage den henover torvet og op ad Guldbergsgade, forbi den jødiske begravelsesplads og ned ad Møllegade, passere Litteraturhaus (måske indtage et pokemontårn lige der, hvis jeg ikke har for travlt) og så ellers parkere cyklen og sige godmorgen til Nørrebros rare og søde – men samtidig mest uduelige blomsterhandler, før jeg trisser op ad trappen og låser mig ind.
Det kommer jeg altså til at savne…
7 år efter angrebet på Charlie Hebdo.
Alt er tilgivet – Intet er glemt.
Godt nytår!
Ja, så skete miraklet igen – julen er her, og hvis du kan læse dette, så er der gode chancer for at du også lander i 2022 lige om lidt! Glædelig jul!
Det skal man huske, når man nu sidder med onkel “Meto-er-noget-pis” og Gudmor “Og-hvem-er-det-nu-lige-du-er?” De har det nok heller ikke for let. I kan slås igen efter den 25, Okay?
Glædelig jul!
Genbrug alt hvad du kan! Alle de smarte kids gør det – se bare Radio Loud!
Nej, seriøst. Især her i juletiden er det sgu vigtigt. Vi køber en masse lort, og butikker som Tiger har kronede dage med at lange billigt plastikskidt over disken, som ugen efter i værste tilfælde ender på lossepladsen. Køb brugte ting i second hand-butikker og hos antikvarerne istedet (og gerne online), og er du en af dem, der er fiks på fingrene, så snit gaverne selv! Tid er den fremmeste økonomi i det 21. århundrede, og alle kæmper for din opmærksomhed, så det allersmukkeste du kan give er din egen tid, taget fra Temple Run, eller hvad du nu alligevel spilder tiden med…
Så Please, please, please – with sugar on the top: Genbrug, genbrug, genbrug.
Kalender-tid!
Jeg har knoklet hårdt for det, men nu er jeg altså til gengæld også også så utroligt glad over endelig at kunne sige, at NU ER DEN HER: 2022 KALENDEREN! Og den er blevet lige præcis sådan som jeg gerne ville have den.
Trykket i den nye kalender er knivskarpt – trykt hos Litotryk i Brøndby Øster – og indeholder en god del af de efter min mening bedste tegninger, jeg har tegnet det sidste års tid.
De fleste tegninger har jeg allerede haft bragt på de sociale medier (primært instagram), men et par af dem er tegnet specifikt til den nye kalender.
Jeg er vildt glad for resultatet, og håber folk derude vil tage godt imod den.
Den kan for øvrigt købes i min webshop og hos udvalgte boghandlere.
Se evt. sidste års kalender her også selvom den her naturligvis er pænere 😀
Apropos valg – Når man nu står derinde og er fuldstændig blank:
“The presence of those seeking the truth is infinitely to be preferred to the presence of those who think they’ve found it.”
-Terry Pratchett
I dag er det 103 år siden første verdenskrig endte – 11. november 1918.
Dermed sluttede den blodigste, mest industrialiserede og inhumane konflikt verden indtil da havde oplevet. Den kostede 16 mio. liv – både på og udenfor slagmarkerne, og et langt større tal invaliderede og sårede.
De økonomiske konsekvenser gider jeg slet ikke snakke om.
Fuck dem.
I 2018 lavede jeg denne tegning, og den betyder stadig en del for mig, for jeg tror ikke på, at krige nogensinde er den rette løsning på politiske konflikter. Krige fører altid enorme og uoverskuelige konsekvenser med sig.
Følgerne af første verdenskrig var f.eks. at verden i 1918 ikke var klar, da den spanske syge brød ud og slog yderligere 40 mio. mennesker ihjel, og at konflikten i sidste ende lagde grunden for den næste verdenskrig.
Hvem kunne have gættet det?
Vi er kun mennesker – hvilket vil sige en art pyntesyg abe uden for meget hår – og selvom vi tror vi har styr på det hele, fra international logistik over energiproduktion til den politiske situation på Balkan – så overraskes vi hver gang skibe rammer isbjerge, atomkraftværker eksploderer eller en stor, geopolitisk kanon bliver likvideret i Sarajevo.
For vi har ikke styr på det. Og det får vi aldrig.
Det er ligegyldigt om konflikten er i Syrien, Etiopien, Afghanistan, Ukraine eller Colombia – den gør mennesker til udyr og nedbryder mere end den opbygger.
Og værst af alt – den får os til at glemme at vi alle bare er aber, der bør passe bedre på os selv og det sted vi bor.
Så for at gøre dette opslag lidt mere aktuelt, så kommer jeg lige med en opfordring her – eller rettere en forbøn – at når I nu står der i stemmeboksen og måske er lidt i tvivl hvem man skal stemme på, så sæt et kryds ved nogen af de aber, der samler os. Og ikke ved dem der splitter os. Det må være vejen fremad.
“Join me! Together we’ll rule the Galaxy!”
Phillip Faber – er han Apokalypsens 5. rytter?
Meget snart – som i MEGET snart – er min vægkalender for 2022 på gaden og lige til at hænge op.
Jeg skal nok holde eventuelle interesserede opdaterede her på bloggen 🙂
Valg 2021: Jeg har besluttet mig for at vente og se hvilke kandidater, der er tilbage i lygtepælene efter de første efterårsstorme, og ud fra dem vælge, hvem af dem jeg gider stemme på. Last man(/woman) standing, sort of.
Lidt ligesom Squid Game.
Følg & like:
