I en post-karantænetid er køen foran Nettos flaskeautomat vor tids gabestok. Man håber bare på, at ikke at løbe ind i nogen der perifært kender en…
Folk forstår bare ikke, at tomme flasker altså er en smart måde at holde styr på dagene på. Lidt ligesom når de skærer et hak i en pind i “Alene i Vildmarken,” ikke?
Den lå sådan set lige for højrebenet 😀
Så er man på gaden igen efter sin personlige coronakrise, blot for at opdage at man ikke aner hvad tøj, man tager på derude i det virkelige udenfor! Er det koldt? Varmt? Blæsende? Jamen for pokker – hvilken årstid er det overhovedet??? Og hvad er det? Er bukser med svaj kommet på mode igen?
Jeg går op og lægger mig!
Føler mig som en genudsat odder i en alt for kold, jysk å…
Corona tog livet af boghandlerkæden Arnold Busck. Helt enkelt.
Det er lidt ligesom, hvis en fjern grandonkel – som man egentligt altid godt har kunnet li’, men aldrig rigtig fået snakket ordentligt med – pludselig går hen og dør…
Jeg har købt rigtig mange ting: bøger, penne, lommebøger og blokke hos Arnold Busck, men jeg har aldrig – blot et øjeblik – så meget som overvejet tanken om, at boghandlen en dag ikke længere ville ligge der og flyde promiskuøst midt på Købmagergade. Jeg mener – for pokker da: Det er først NU jeg har lært at stave til Arnold Busck!
En stor Monsieur med et svageligt helbred, skulle det vise sig ?
Tak fordi du var her Arnold Busck. Det var hyggeligt.
DR skiver om det her!
…
og 5. At det ville have været pokkers svært at få tingene til at hænge sammen uden muligheden for at “handle ind” online – til trods for søde venner og virkelig coole naboer.
Corona: Gaven, der bare bliver ved at gi’…
-Hvad læser du så for tiden…?
-Mig? Nåe, den her bog? Det er bare noget Dokumenhorror. Mangler lidt struktur og realisme, synes jeg, men ellers ganske spændende…
Et øjebliks kold luft opstår, da ånden fra 69 tilfældigvis løber på juleånden…
Følg & like :)
Velkommen til Reddet På Stregen:
Verden er fucked, og det går kun nedad. Når det så er sagt, så lad os da hygge os lidt på vejen!
Mit navn er Jon Skræntskov, og jeg er tegner. Jeg er i virkeligheden ikke en gris, hvis nogen skulle være i tvivl. For grise kan nemlig ikke tegne, for de har klove og ikke hænder.
Det kan – har jeg opdaget – nogengange forvirre folk lidt, så jeg skal måske lige huske at nævne, at enhver lighed med andre levende og/eller døde, (det være sig mennesker og/eller dyr) er fuldstændig utilsigtet og grebet ud af den blå luft!
Jon, marts, 2020
