Københavns teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) er til sin egen overraskelse røget ud i – ikke så meget en shit-storm – men mere en kloak-tsunami...
Læs mere om København Kommunes planer om at udlede 290.000 kubikmeter spildevand i Øresund her i politiken.
I år gør jeg det så igen: Jeg laver en kalender! Den bliver fuld af mine tegninge, og kan naturligvis forudbestilles, hvis man vil være helt sikker på at få en.
Vægkalenderen måler 30×30 cm og er en fold-ud kalender med en tegning for hver måned. Hele kalenderen er håndtegnet og trykt lokalt, svanemærket og på fsc-certificeret (bæredygtigt) 190 g. papir (Svanemærket og EU-Blomsten er Danmarks officielle miljømærker og kalenderen har begge).
Papiret i kalenderen er ubestrøget og ideelt til at skrive noter og begivenheder/fødselsdage på. Ikke noget med det der glatte, plastikcoatede papir, man hverken kan skrive eller tegne på.
Det er både en kanon gaveide såvel som et supergodt arbejdsredskab (bruger det selv) som netop et hurtigt og pålideligt alternativ til den digitale kalender. Så støt din venlige og lokale nabolags-tegner, og forudbestil allerede nu en 2021 kalender!
NB: De første 50 forudbestilte kalendere afsendes desuden sammen med et lille håndtegnet doodle og en hilsen fra mig.
Jeg tegnede min første kalender i 2018 i et begrænset oplag, og da det viste sig at være et hit, tegnede jeg en ny året efter og i et væsentligt større oplag. Mit mål var bare at den skulle tjene udgifterne ind, og det gjorde den sørme! Sidste år fik jeg desværre slet ikke tid til at færdiggør en kalender for 2020, men mens landet nu har været lukket ned af corona, fik jeg endelig lidt luft, så nu er den her!
I en post-karantænetid er køen foran Nettos flaskeautomat vor tids gabestok. Man håber bare på, at ikke at løbe ind i nogen der perifært kender en…
Folk forstår bare ikke, at tomme flasker altså er en smart måde at holde styr på dagene på. Lidt ligesom når de skærer et hak i en pind i “Alene i Vildmarken,” ikke?
Så er man på gaden igen efter sin personlige coronakrise, blot for at opdage at man ikke aner hvad tøj, man tager på derude i det virkelige udenfor! Er det koldt? Varmt? Blæsende? Jamen for pokker – hvilken årstid er det overhovedet??? Og hvad er det? Er bukser med svaj kommet på mode igen? Jeg går op og lægger mig!
Føler mig som en genudsat odder i en alt for kold, jysk å…
Corona tog livet af boghandlerkæden Arnold Busck. Helt enkelt.
Det er lidt ligesom, hvis en fjern grandonkel – som man egentligt altid godt har kunnet li’, men aldrig rigtig fået snakket ordentligt med – pludselig går hen og dør…
Jeg har købt rigtig mange ting: bøger, penne, lommebøger og blokke hos Arnold Busck, men jeg har aldrig – blot et øjeblik – så meget som overvejet tanken om, at boghandlen en dag ikke længere ville ligge der og flyde promiskuøst midt på Købmagergade. Jeg mener – for pokker da: Det er først NU jeg har lært at stave til Arnold Busck! En stor Monsieur med et svageligt helbred, skulle det vise sig ? Tak fordi du var her Arnold Busck. Det var hyggeligt.
og 5. At det ville have været pokkers svært at få tingene til at hænge sammen uden muligheden for at “handle ind” online – til trods for søde venner og virkelig coole naboer.
Følg & like :)
Køb kalenderen for 2021 her:
Er du også virkelig træt af 2020?
Så gør klar til 2021 på den gode måde! Køb min nye kalender for 2021 i min webshop!
Velkommen til Reddet På Stregen:
Verden er fucked, og det går kun nedad. Når det så er sagt, så lad os da hygge os lidt på vejen!
Mit navn er Jon Skræntskov, og jeg er tegner. Jeg er i virkeligheden ikke en gris, hvis nogen skulle være i tvivl. For grise kan nemlig ikke tegne, for de har klove og ikke hænder.
Det kan – har jeg opdaget – nogengange forvirre folk lidt, så jeg skal måske lige huske at nævne, at enhver lighed med andre levende og/eller døde, (det være sig mennesker og/eller dyr) er fuldstændig utilsigtet og grebet ud af den blå luft!